BØRNEBØGER
87-87505-27-4
Damsholt, Sven
Dagfinsagaen 1
Dronning Svirre og Gammelfar Pælerod
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. oplag 1981, 144 sider, kr 52.00

Den lille blomsteralf Svirre bliver sat fra sit arbejde på grund af en forseelse. Hun hjælper derefter de gode dværge, der passer træernes rødder under skoven, og her opdager hun nogle onde dværges plan om at ødelægge alle træer. Svirre forhindrer kuppet ved en modig handling og vinder dronningeværdigheden over skoven.
Men det onde har fået indpas, og da en farlig smitte breder sig blandt træerne, beslutter den gode fekonge hemmeligt, og for at frelse skoven, at lade sig føde som et almindeligt træ, der ikke lader sig smitte. Hans trofaste riddere og damer følger hans eksempel. Det kommer til en virkelig styrkeprøve mellem lysets og mørkets kræfter, da et af de tolv ridderpar lader sig friste af den onde fedronning, hvorefter det gennem dem lykkes hende at få kontrol over alt og alle. Det var blevet skovens død, hvis ikke den lille dværg, der var Svirres bedste ven, vender kampens udfald ved den mærkeligste opdagelse der er gjort i dværgenes rige.

87-87505-82-7
Damsholt, Sven
Dagfinsagaen 2
Ærtebælg og den blå Fugl
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1986, 229 sider, kr 52.00

De gode og de onde kræfter kæmper stadig om overtaget i skoven. Akacietræets vogter, Ærtebælg, søn af den rigeste alf i skoven og alle tiders drivert, bliver pludselig en brik i de stores spil. Han er et bytte for de onde kræfter, eller er han? Kærlighedshistorien mellem ham og journalist-alfepigen, Guldblomme, sætter kræfter i gang, som ingen længere kan styre. Volden og terrorhandlingerne kan dårligt opvejes af fredsbestræbelserne og de samfundsnyttige indsatser. Dagfin, feernes verden foroven, og Nathilde, underverdenens magter, har indviklet sig i en kamp, der på grund af Ærtebælgs svaghed er ved at få et trist udfald.
Men kildenymfen fra Ellemosen hjælper ham med at finde gudinden Gavns vidunderlige våben, og af den slappe og forkælede Ærtebælg bliver der pludselig en kæmpe.
Eventyret er bygget over Gentoftes og Charlottenlunds mange historiske begivenheder.

87-87505-47-9
Arkeeventyr
genfortalt af Sven Damsholt
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 184, 99 sider, kr 96,00

Blandt verdens mange eventyr findes der en gruppe der adskiller sig fra almindelige eventyr ved at de ikke kun er underholdende. De handler som andre om prinser og prinsesser, drager og hekse, men de vil sige noget mere med deres fortælling. Eventyrene er ældgamle, de er blevet fortalt igen og igen op gennem tiderne af snart den ene digter, snart den anden, og de er varieret i det uendelige, men temaet er det samme.
I de forskellige kulturer, hvor en ensrettet tænkning gjorde det umuligt at sige andet end lige netop hvad myndighederne tillod, var mange af de dybere sandheder om livets mysterier ved at blive glemt. De blev reddede af de folkelige eventyr der gik fra mund til mund, og som nærede den sans i mennesket, der ser mere end øjet og hører mere end øret.

87-87505-46-0
Herkules tolv Prøver
Den græske oldtidsmyte genfremstillet for børn og voksne af Sven Damsholt
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1983, 104 sider, kr 96,00

Herkules var den berømte helt, der havde Zeus til far og en jordisk kvinde til mor. Guderne besluttede at ophøje ham til deres kreds på grund af hans klogskab og store mod, men først skulle han bestå tolv prøver - en for hver af de tolv himmeltegn. Herkules blev udstyret med himmelske våben, men kasserede dem alle og skar sig en kølle af et ungt egetræ, hvormed han udkæmpede sine kampe og bestod prøverne.
Det var dog sværere end Herkules havde regnet med; gang på gang tog han fejl og gjorde det forkerte. Men han lærte af sine fejltagelser og vandt omsider den visdom, der gav ham plads blandt guderne. Denne visdom får læseren del i når han følger med i begivenhederne.

87-89452-45-3
Tyve Jatakafortællinger om Buddhas tidligere Liv
genfortalt af Noor Inayat Khan
Illustreret af Henriette Willebeek le Mair
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 121 sider, kr 96.00

I denne charmerende bog har forfatteren udvalgt tyve egnede historier fra den berømte samling af legender, der handler om Buddhas tidligere liv. Mens hun har forenklet fortællingerne, har hun formået at bevare originalens mærkelige duft, som ofte er suggestiv som Æsop. Historierne handler om dyr og mennesker, som bevæges til at handle selvopofrende, fordi de værdsætter de ædle eksempler. De er også højst velegnede for børn. Forfatterinden var krigshelten "Madeleine", som posthumt blev belønnet med et Georgskors, M.B.E. og Krigskorset Med En Gylden Stjerne for sit modige arbejde som radiooperatør for modstandsbevægelsen under den tyske besættelse af Frankrig i Anden Verdenskrig.

op til toppen