| BUDDHISME | |
![]() |
87-87505-30-4 Dhammapada - Buddhas læreord med tegninger af Tarab Tulko Ngawang Losang VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 3. oplag, 1994, 82 sider, kr 96.00 Dhammapada er et af de smukkeste og vel nok det mest kendte af alle buddhistiske skrifter. Den store udbredelse, denne samling tankesprog til alle tider har nydt, skyldes især dens optimistiske blanding af nøgtern realisme og ophøjet idealisme. Man finder her klart og tydeligt buddhistisk og almen-indisk visdom om vejen til menneskelig lykke, der ligger hinsides denne verdens uro og lidelse. Foreliggende oversættelse til dansk er foretaget direkte fra det gamle indiske pâli og forsynet med en indledning af Chr. Lindtner. |
![]() |
87-87505-34-7 Hui Neng Den sjette Patriark VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. oplag 1982, 134 sider, kr 96.00 Det engang så isolerede Kina blev ingen let missionsmark for de første buddhistiske munke. Først ved fremvæksten af "Det rene Land" og zenbuddhismens glade budskab om det indre liv blev den oprindelig fremmedartede religion i stand til at formidle den buddhistiske ånd til den østasiatiske kulturverden. I denne sammenhæng står "Den sjette Patrikark" af zenmesteren Hui Neng ganske centralt. Det ligger allerede i at bogen er blevet betegnet som "sutra" d.v.s et klassisk skrift, som autentisk gengiver mesterens ord. Intet andet skrift, forfattet af en kineser om buddhismen har opnået denne hædersbetegnelse. |
![]() |
87-87505-21-5 Nagarjuna Juvelkæden og andre skrifter VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. oplag 1991, 106 sider, kr 128.00 Det er første gang der på dansk foreligger et udvalg af den store buddhistiske tænkers skrifter. Juvelkæden er et fyrstespejl. Her gives ikke blot etiske retningslinjer for den enkelte og samfundet, der bygger på tillid til den karmiske lov, men der gives også en grundig gendrivelse af den falske tro på eksistensen af et ego og andre vrangforestillinger. Den rette Læres tres Vers er en udførlig redegørelse for Nagarjunas tanke om alle fænomeners tomhed. Oversættelsen er foretaget direkte fra sanskrit og forsynet med indledning og anmærkninger af mag. art. Chr. Lindtner. |
![]() |
87-87505-52-5 Milarepa, Tibets største Yogi VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. oplag 1995, 239 sider, kr 176.00 Milarepa er den tibetanske buddhismes store skikkelse. Han fødtes i det ellevte århundrede i det indre Tibet som søn af en rig købmand, men efter faderens død frarøvede en onkel og tante ham og hans mor hele arven og efterlod dem ludfattige. Optændt af had lod moderen sønnen sværge på, at han ville lære sort magi og knuse onklen og tanten. Milarepa lærte trolddom og udførte hvad han havde lovet, men forfærdet over sine onde gerninger besluttede han at gå renhedens vej og søge indre oplysning. Han fandt sin guru Marpa; under fantastiske ydmygelser og streng askese blev han oplyst og grundlagde en af de buddhistiske ordener i Tibet. Den onde tante blev efter sin mands død hans discipel. |
![]() |
87-87505-45-2 Wu Ch'eng-en Det store kinesiske eventyr om Abekongen VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1983, 273 sider, kr 196.00 Det store kinesiske eventyr er skrevet i 1600-tallet. Det handler om fem personer som tager afsted fra Kina for at hente Buddhas hellige skrifter til den kinesiske kejser: den hellige munk Hsüan Tsang, der som hjælpere får en abe, en hest, en gris og drage. Foruden at eventyret er vanvittig morsomt, er det dybt belærende, for de fem er naturligvis mennesket: den guddommelige sjæl, forstanden, sindet, sanserne og kødet. En udødelig klassiker i Kina. |
![]() |
87-89452-36-4 Zopa, Lama Rinpoche Mahayana Tankeændring At bruge lykke og lidelse på den åndelige vej VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1992, 57 sider, kr 52.00 En buddhistisk lama af Gelugpa-linjen giver her nogle råd om, hvordan man skal forholde sig til lykke, men især til lidelse og problemer. Med udgangspunkt i en højtudviklet Nyingma-lamas belæringer, der er baseret på Nagarjunas Juvelkæden, gennemgår lama Zopa i et let forståeligt sprog, at det drejer sig om hvordan vi koder eller rubricerer de oplevelser, vi kommer ud for. Lamaen beskriver således hvordan vi kan gøre os selv og andre mere lykkelige - uanset hvad vi kommer ud for. Målet er at udvikle sindet på den gradvise vej til indre oplysning. |
![]() |
87-89452-38-0 Zopa, Lama Rinpoche Den direkte og umiskendelige metode De otte mahayana forskrifter VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1993, 52 sider, kr 52.00 Mange mennesker spørger: "Hvordan kan jeg gøre mit liv mere meningsfyldt?" især måske når de har problemer og er deprimerede. Et svar er at tage mahayana forskrifterne. De består af otte løfter, som aflægges før daggry i en kort og enkel ceremoni og overholdes 24 timer. Når løfterne først er aflagt hos en åndelig vejleder, kan forskrifterne antages af enhver - lægmand eller ordineret - på et hvilket som helst tidspunkt, og i så lang tid man ønsker det. Denne lille bog er en praktisk vejleder. Den forklarer nytten af løfterne og meningen med ceremonien for dem som modtager den. |
![]() |
87-89452-83-6 Medfølelse er Vejen Dage med Dalai Lama VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 48 sider, kr. 52,00 I maj 1996 besøgte Dalai Lama Danmark og holdt møder i KB-hallen, hvor han talte om, hvorledes man kan løse menneskelige konflikter gennem medfølelse: |