Lyset er den levende substans fra universet, med hvilken Gud ifølge traditionen skabte verden. Det har også gennem mange år vist sine muligheder og resultater ved den endelige udvikling af laserstrålen. Lyset tilbyder os uendelige muligheder: Lyset som beskyttelse, som ernæring, som redskab til viden om mennesket, naturen og Gud. Men frem for alt viser forfatteren os hvordan lyset alene er det allerbedste vi kan bruge til at forvandle os selv og hele verden.

Hvorfor bliver man født i et bestemt land og i en bestemt familie? Hvorfor er nogle raske, intelligente, rige og mægtige, mens andre er funktionshæmmede eller oplever andre hindringer i livet? Hvad er oprindelsen til og meningen med de bånd vi knytter til andre mennesker, ofte uden at vi er klar over det? Selv et menneske, som anser sig for at være fuldkommen frit, må finde sig i sin skæbne, fordi han eller hun ikke tager hensyn til de love som styrer skæbnen. Når en mester åbenbarer disse love for sine disciple, hjælper han dem ikke bare med at rydde op i det netværk af tråde, der komplicerer deres tilværelse, men han giver dem også mulighed for selv at blive herre over deres skæbne.

En opdragelse som begynder før fødslen? Ja, fordi den egentlige opdragelse af barnet er en ubevidst opdragelse. Barnet er ikke et lille dyr, som man først begynder at dressere når det er gammelt nok. Der er en sjæl, som moderen, mens hun endnu bærer det i sig, kan virke gunstigt på genem sine tanker, sine følelser og sin harmoniske livsførelse. Denne påvirkning, som på en måde er en slags magisk essens, må fortsætte med at indvirke på spædbarnet, og det er derfor nødvendigt at forældrene véd, i hvilken grad barnet er følsomt over for den atmosfære som omgiver det. Det er først og fremmest ved at være forbilleder, at forældre og lærere skal udføre deres opdragergerning, for barnet bliver meget stærkere præget af voksnes måde at være og handle på, end af de råd og den lærdom man en gang imellem giver dem. Denne ubevidste opdragelse af barnet kræver derfor en meget høj bevidsthed fra opdragernes side.

I tusinder af år har mennesker gjort alt hvad de kunne for at øge og forstærke oplevelserne og sanseindtrykkene, som de fem sanser har givet dem, og dette spil på de fem sansers klaviatur har man kaldt kultur og civilisation. Men er dette ikke lidt snævert? Uanset hvilken finhedsgrad de fem sanser kan opnå, vil de altid være begrænsede. De tilhører bare det fysiske plan og vil aldrig kunne udforske andet end det. Mennesker i almindelighed vil ikke erkende, at der findes andre områder at udforske, andre felter at se og berøre. Det er derfor ikke overraskende, at de ikke er i stand til at opleve nye, større, rigere og mere forfinede sanseindtryk. Hvert organ er specialiseret; det udfylder en bestemt funktion og gir bare sanseindtryk som svarer til dets egen natur. For at kunne opleve nye sanseindtryk må vi bruge andre organer og højere centre, som vi også er i besiddelse af.

Mesteren Omraam Mikhael Aïvanhov lærer os at vor holdning til ernæring er meget vigtigere end hvad vi spiser eller hvor meget vi spiser. Han går tilbage til den mystiske betydning måltidet fik, da nadveren blev indstiftet. Selv den læser, som er fremmed overfor det mystiske aspekt, vil indse at ens holdning til maden kan føre til en dybere forståelse af forholdet mellem mennesket og naturen. Naturen giver mennesket mad, og hvis menneskets tanker og følelser er samstemte med naturen, bliver det i stand til at uddrage af sin fysiske føde de subtile elementer, som er nødvendige for at det kan springe ud i fuld blomst.

"Lykken er som en bold man løber efter. Når man når frem til den, giver man den et spark med foden, sådan at man kan fortsætte med at løbe efter den! Det er løbet som gør at man føler sig stimuleret. Lykken finder man ved at lede efter den i sin iver efter at nå frem til målet.
Når man har opnået det man ønsker sig, er man naturligvis lykkelig i øjeblikket, men ret snart mærker man en tomhed. Så må man lede efter noget andet i stedet for, og man bliver aldrig tilfreds. Hvad skal man så gøre? Man skal begive sig ud for at lede efter det som er længst borte, det som er mest uopnåeligt: fuldkommenhed, uendelighed og evighed. Undervejs vil I så finde alt det andet: kundskab, rigdom, kraft, kærlighed. Ja, I kommer til at få alt dette uden at bede om det." Omraam Mikhael Aïvanhov.

Det som er meget interessant ved forfatterens tolkningsmetode er, at han ser på de korte fortællinger, enten de er symbolske eller de er hentet fra Jesu liv, som eksempler på forskellige psykologiske situationer. De ti jomfruer, som er blevet inviteret til bryllupsfesten, den rige mand som bad om regnskab fra sin forvalter, bonden som skulle leje folk til at arbejde i sin vingård, men også disciplene som blev dødsens angste i stormen, og som vækkede Jesus som lå og sov i båden, spørgsmålet hvad man skal betale i skat til kejseren. Disse historier bliver afklædt deres anekdotiske og billedlige ydre med dets begrænsede rækkevidde, og de fremstår som evige sandheder om vort indre liv, hvor de modstridende kræfter i ånden og materien bliver stillet op overfor hinanden og forenet.

"I må ikke tro, at fordi en mand eller en kvinde har psykiske evner, så har vedkommende adgang til alle områderne i den usynlige verden. Nej, når det gælder klarsynethed findes der grader, som svarer til den grad af renhed den klarsynede har opnået. Jo mere den klarsynede renser sig, des mere vil vedkommende se af de himmelske sfærer. Det er grunden til, at det ikke er ønskeligt at blive klarsynet, medmindre man er ren og i stand til at have kontrol over sig selv.
Hvis I vil kommunikere med himmelske skabninger og se den guddommelige pragt og herlighed, må I rense Jer, udvide Jeres bevidsthed og arbejde for det højeste ideal som findes, nemlig broderskabet mellem menneskene og Guds rige på jorden. Da vil Jeres emanationer blive renere og vibrationerne blive mere forfinede. Da vil de lysende ånder ikke bare give Jer lov til at komme helt op til dem, men de vil også komme på besøg hos Jer, for de vil finde næring i Jer." Omraam Mikhael Aïvanhov.

"Den mægtigste kraft, som Gud kunne lade nogen få, har han givet ånden. Og eftersom enhver tanke i sig har noget af kraften fra den ånd der har skabt den, så virker den naturligvis.  Nu véd I det, og dermed er det blevet muligt for jer at blive menneskehedens velgørere. Enhver kan sende sine tanker gennem rummet helt ud til de fjerneste egne, som budbringere, som lysende skabninger, med den opgave at hjælpe, trøste, oplyse og helbrede. Og den som bevidst gør dette arbejde, vil trænge dybere og dybere ind i skabelsens mysterier." Omraam Mikhael Aïvanhov.