REINKARNATION, DØDEN OG LIVET EFTER DØDEN
87-89452-56-9
Busch, Oscar
På Vejen opad
To sjæles udviklingsarbejde gennem århundreder
efter åndeligt diktat .
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1996, 108 sider, kr 128.00

Hvad sker der med et menneske efter dets død? Hvilken tilstand træder det ind i? Den svenske major Oscar Busch fik ved åndeligt diktat i begyndelsen af dette århundrede besked om dette.
En diskarneret person fortæller om sine tre forskellige livsperioder, hvor de samme mennesker mødes og indgår i forbindelse med hinanden for at afklare deres indbyrdes forhold og under lidenskaber og kvaler at nå til en højere erkendelse.
Hvad der er af særlig interesse er beretningen om de mellemliggende faser i den næste verden, hvor fejltagelserne skal erkendes og bearbejdes og beslutninger træffes, og hvorledes de søges realiseret i kommende liv. Ikke alt er så ligetil. Den der går over i den næste verden, befinder sig i en situation han selv har bragt sig i, og som svarer til hans åndelige udvikling, og den er bestemmende for om den kommende inkarnation vil lykkes.
En meget glædelig ting er oplysningen om de mange udviklede sjæle, som både her på jorden og på de indre planer hjælper menneskene på vejen opad.

87-89452-72-0
Busch, Oscar
Sjælens lange Rejse mellem Himmel og Jord
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1996, 223 sider, kr 196.00

Da materialismen var på sit højeste i forrige århundrede, og enhver tale om livet efter døden blev latterliggjort i intellektuelle kredse, blev den med ét slag gennemhullet af uafviselige forbindelser med det hinsidige.
Spiritismen blev snart misbrugt og dermed mistænkeliggjort, men en række seriøse forskere, der formåede at skelne mellem det ægte og det tvivlsomme, fandt frem til sikre veje.
Blandt dem var bogens forfatter, der på grund af samstemmende oplysninger om sjælens liv efter døden har giver et sammenhængende billede. Vi får en minutiøs skildring af dødsprocessen, modtagelsen i den næste verden af pårørende, undervisningsstadier i mellemtilstanden og de forhold der bestemmer næste inkarnation.

87-91388-32-5
Jinarajadasa, C.
Hvordan vi husker vore tidligere liv
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2010, 124 sider, kr. 156,00

Forfatteren svarer på mange spørgsmål, og læserne gøres opmærksomme på, at vi faktisk husker dem, men i det nuværende liv som fornemmelser, modvilje eller tilbøjeligheder. Det er ikke personligheden selv som inkarnerer men den individuelle Sjæl, og når personligheden forbinder sig med den, vil erindringerne dukke op lidt efter lidt.

87-87505-85-1
Dragsdahl, Johannes
Den moderne reinkarnationstanke
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1989, 90 sider, kr 88.00

Det nye verdensbillede, der møder den der flygtigt har kigget ind i atomfysik, holistisk biologi, parapsykologi og dybdepsykologi, viser et i højeste grad bevægeligt univers. Vi sidder ikke længere i materialismens lukkede rum med dets stivnede muligheder og indbyrdes kampe. Vi sidder ikke længere overfor en gammel religions strenge dommer med tilfældig uddeling af vilkårlige skæbner. Det er det store skabelsens univers, der lå i dybden af al gammel barnetro, der igen åbner sig imod os, selv om det er skjult bag videnskabelige formuleringer, der til syvende og sidst er lige så meget myter og billeder, som vor barnetros begreber.

87-91388-16-3
Anne Heinung, Anne
Af lys er du kommet
En hospice-sygeplejerskes beretning om lidelse og død som overgang til nyt liv
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2006, 121 sider, kr. 138.00

Døden er ikke kun afsked, opløsning og afslutning. Døden er tillige en indgang til bevidsthedens fortsatte eksistens på usynlige planer og niveauer. Levende og engageret redegør Anne Heinung for, hvordan vi gennem meditation og healing kan erfare den virkelighed, der venter os efter døden og således "lære at dø", mens vi lever.
Derudover sætter forfatteren mennesket ind i en universel sammenhæng og forklarer, hvordan den tilsyneladende meningsløse lidelse renser og forfiner mennesket og gør det egnet til uselvisk arbejde for mennesket og planeten.
Bogen er en introduktion til en helt ny tænkemåde, som kan danne fundament for fremtidens pleje af døende mennesker.

ISBN 87-91388-27-9
Hodson, Geoffrey
Hvad sker der efter døden
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2008, 59 sider, kr. 100.00

Udslukker døden den menneskelige identitet?
Var de afdøde klar over at døden var forestående?
Var de sig dødsprocessen bevidst?
Hvordan træder man ind i tilværelsen efter døden?
Hvilke forhold vågner sjælen op til efter døden?
Fortsætter personligheden med dens minder, kærlige følelser, sympatier og interesser?
Er der tid, forretninger, arbejde og travlhed dér, eller er man fri for alt dette efter døden?
Kan man håbe på at blive genforenet med dem man elsker, og som er gået bort?
Hvordan skal vi forberede os til døden?
Kan man lægge planer for sin tilværelse efter legemets død?

87-89452-76-3
Karl Aage Kirkegaard
Reinkarnation
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 116 sider, kr. 138,00

I disse år dukker stadig det spørgsmål op, om man som kristen kan tro på reinkarnation? Er reinkarnation forenelig med kristendommen? Denne bog indeholder den grundigste undersøgelse, der foreligger på dansk om dette spørgsmål. Der præsenteres en lang række citater fra kristne oldtidsskrifter. Citaterne kaster et nyt lys over spørgsmålet, om troen på reinkarnation indgik i den oprindelige kristendom. Ved hjælp af citaterne, der alle er i dansk oversættelse, føres læseren ind i den debat, der allerede i oldtiden førtes om reinkarnation og kristendom. Centralt i bogen står undersøgelsen af Jesu stilling til reinkarnationstanken. Med denne bog har læseren et fyldigt dokumentationsmateriale som baggrund for sin personlige stillingtagen. Alle væsentlige citater - som man ellers måtte søge i mange skrifter - er samlet her.

87-89452-08-9
Reinkarnation i kristen tradition
ved Joseph Head og S.L. Cranston
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 99 sider, kr. 96,00

Det er en almindelig opfattelse at troen på reinkarnation er uforenelig med kristendom. Det er imidlertid ikke rigtigt, for det har været mange levende kristnes tro gennem totusind år. Head og Cranston har samlet en række tekster, dels fra Bibelen, dels fra visse af kirkefædrene og kristne filosoffer i oldkirken, der vidner om denne tro, men også fra store kristne personligheder i vor tid. De påpeger at modstanden mod reinkarnation skyldes en fejlvurdering af de katolske dogmer, som de evangeliske kirker har overtaget.

87-89452-10-0
Et kristent Svar på Reinkarnationslæren
Jesuiterpater Leslie O. Dorn i samtale med Sven Damsholt
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. oplag 1995, 55 sider, kr 24.00

Det er interessant at iagttage, hvorledes kirkens stilling til reinkarnation ændres i vor tid. Man mærker en voksende forsigtighed blandt teologer, der udtaler at det er noget man må se nærmere på. I denne diskussion mellem en teolog og en lægmand ses det tydeligt, at der trods afstandstagen fra kirkelig side er åbenhed overfor spørgsmålet, og at den gængse modstand beror på, at parterne hver især forstår noget forskelligt ved den sjæl, der siges at gennemleve flere liv.

ISBN 87-91388-09-0
Kierkegaard, Karl Aage
Når præsten tvivler
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag

Peter Mikkelsen er vokset op i et indremissionsk miljø i Vestjylland. Med tiden tager han afstand fra sin fædrene tro. Efter studentereksamen rejser han til Århus og begynder at læse idehistorie ved universitetet dér. En pludselig omvendelse får ham til at afbryde studiet og begynde at læse teologi. Men han er en tænksom natur, en grubler, og det varer ikke længe, før hans tro er afløst af dyb og pinefuld tvivl. Kærligheden til en kvinde hjælper ham ud af krisen, og han bliver præst. Men tvivlen ligger dybt i ham, og nu er han låst fast i en kirke, hvis trosbekendelse han ikke kan tilslutte sig.
En bog om kvalfuld og sindsoprivende tvivl. Sjælens dybe gange afsøges, og de store spørgsmål bliver vendt.

87-87505-65-8
Scarabæus
Mysteriesamfund
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 390 sider, kr. 244,00

Forfatteren, hvis virkelige navn er Thorstein Wereide, var en højtstående norsk frimurer, som viede en stor del af sit liv til udforskning af verdens mysteriesamfund. Det var indivelsescentrene inden for de forskellige religioner, som førte fremskredne sjæle frem til gudsbeskuelse. Det foreliggende værk er af imponerende omfang og dybde og har så vidt vides intet sidestykke i verdenslitteraturen. I modsætning til mange, som har skrevet om emnet, har Thorstein Wereide mystikerens egen forståelse for den udviklingsvej han taler om. Vi har af respekt for hans værk genoptrykt det i hans eget sprog, der er helt tæt på det danske.

87-87505-48-7
Ostenfeld-Rosenthal, Steen
Kirken har aldrig fordømt troen på reinkarnation
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. udgave, 2. oplag, 1996, 38 sider, kr 24.00

Forfatteren påviser, at der for det første aldrig er udtalt en klar fordømmelse af troen på reinkarnation, og for det andet at dogmet om kødets opstandelse er irrelevant, hvis det skal sættes i modsætning til reinkarnation.

87-87505-20-7
Quinn, Noreen
Grace Loehrs Beretninger
om tidligere liv og deres indflydelse på det nuværende
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 3. oplag 1993, 237 sider, kr 178.00

Der opdages et medium, Grace Loehr, der med stor lethed bringes i kontakt med den diskarnerede Christopher Daniels, der er opøvet i at læse de akashiske optegnelser. Han finder frem til tidligere personligheder fra samme sjæl, som den persons der får en lifereading. Mange uforklarlige vanskeligheder i menneskers liv har deres oprindelse i tidligere liv; når disse genkaldes og bearbejdes, vil problemerne ofte løses.

87-89452-27-5
Fortune, Dion
Gennem Dødens Porte
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 176 sider, kr. 178,00

Forfatterinden beskriver her dødsprocessen trin for trin. Hvorledes de pårørende kan lette overgangen for den døende, men også hvorledes de ved følelsesmæssigt at klynge sig til ham eller hende kan forsinke eller vanskeliggøre dennes videre rejse gennem bevidsthedsplanerne. Disse planer er også beskrevet. Forfatterinden, om selv var adept, har kunnet iagttage alt dette, og i bogens anden halvdel forklarer hun, hvorledes et menneske - uden at dø - med sin bevidsthed kan gå gennem dødens porte og vende tilbage med erindring om de forskellige verdener det passerer.

87-89452-82-8
Franchezzo:
En beretning om
Livet i efterdødsverdenerne
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 293 sider, kr. 196,00

Denne bog er så tæt man kan komme på en autentisk beretning om den tilstand, man befinder sig i, efter at have forladt dette liv, og de mange mangfoldige verdener, der åbner sig for en. Sjælen placerer sig ifølge guddommelig lov dér, hvor den karaktermæssigt hører hjemme - som når en genstand finder nøjagtig det niveau i vandet, der svarer til dens vægtfylde. Fortælleren var ikke noget godt menneske og har meget at berette om de mærkelige verdener, han har bevæget sig i, og som man endnu aldrig har hørt om på jorden. Men hans lykke var, at han blev elsket af en god kvinde på jorden, som hele tiden fulgte hans færd med sin bøn og til sidst drog ham opad. Det opmuntrende ved beretningen er, at lige meget hvor dybt et mennesle synker, er der altid kærlige væsener fra oven, som er parat til at hjælpe dem, der fortryder deres gerninger. Sådanne sjæle løftes ved, at de selv indgår i det fællesskab, der arbejder på menneskehedens frelse.

87-89452-46-1
Kübler-Ross, Elisabeth
Døden og Livet efter Døden
VISDOMSBØGERNE, Sankt Ansgars Forlag, 2. udgave 1995, 72 sider, kr 128.00

Den schweiziske læge og psykiater Elisabeth Kübler-Ross er verden over kendt for sit betydelige arbejde med at bryde vor kulturs livskomplicerende tabuer overfor døden og den døende. Udforskningen af dødsprocessen har imidlertid sammen med en række personlige erfaringer ført Kübler-Ross bag om døden, og i de tre foredrag, som her er samlet i en bog, beretter hun om det nye og rigere liv, som knytter sig til dødsfasen og den videre eksistens. Livet efter døden er som en sommerfugl, der forlader sin puppe - parat til for alvor at folde sig ud.

op til toppen