Det synes at være en naturlov, at alt spirer, blomstrer, bærer frugt, visner og dør. Det gælder også de etablerede religioner, hvis frugtbarhed afhænger af hvad de har bevaret af deres oprindelige indhold. Hvor det er faldet bort og erstattet af et dogmatisk magtsystem, som betinger frelsen og holder de troende fanget i angst for fortabelse, udryddes det vi forstår ved troen og mistænkeliggøres menneskets indre åndelige udvikling, som er alle religioners kerne.
Når verdens religioner i den voksende globalisering genfinder denne fælles kerne vil menneskeheden gå en åndelig frugtbar tid i møde.