Denne beretning om en ung seer i et dekadent tempel i det gamle Egypten er både gribende og dybsindig. Den beskriver en sjæls styrke, fra uvidenhed til indsigt. Et rent og utænksomt barn bliver til en budbringer fuld af visdom.

Apuleius, der fødtes år 125 i Algier, var en indviet i Isis-mysterierne. Han har ikke skrevet sit Gyldne Æsel for at more publikum med nogle pikante kærlighedshistorier; nok er bogen farverig, og får man ikke andet ud af den, har man i hvert fald ikke kedet sig; men som det er tradition i den græske visdomslære ligger der en dybere betydning bag historien.
Den unge Lucius kommer til en by der er berygtet for sine hekse.  Foruden at have smag for unge piger er han vild efter at lære trolddomskunster. Det lykkes ham gennem tjenestepigen Fotis, som han har et kærlighedsforhold til, at få fat i noget heksesalve, hvormed han håber at kunne forvandle sig til en ugle. Men ak, det er den forkerte salve - Lucius forvandles til et æsel, og uden at få lejlighed til at ophæve trolddommen bliver han samme nat stjålet af en røverbande, hvis pakæsel han bliver. Det næste han oplever er en række overfald, snyderier, bedragerier, utroskab og kriminalitet, der fylder ham med længsel efter at komme ud af nederdrægtigheden.
Lucius forvandling til et dyr er et billede på sjælens fald ned i menneskeverdenen, hvor den må bære byrderne af sansernes og lidenskabernes resultater. Det ender med at den græske mysterie-indvielse ophæver trolddommen, hvorefter han kommer til at leve som en sjæl igen.

Dette er ikke en helt almindelig roman. Den har romanens struktur, men forfatteren har brugt den som kulisse for en af de kampe der udspiller sig mellem de usynlige kræfter, der henholdsvis vil ødelægge verden og bevare den. Ukendt af andre end netop hovedpersonerne griber de ind i de konflikter i Mellemøsten, som truer med en ny krig.
En intetanende dansk forlægger ser sig pluselig involveret i begivenheder han ikke kan overskue - og en forelskelse han ikke kan håndtere. Det kan til gengæld genstanden for hans kærlighed.

Det siges om denne roman, at når man giver sig til at læse den om aftenen, holder man ikke op før kl 5 næste morgen. Den spændende handling er én ting, bogens sigte er noget andet. Den viser hvorledes alle verdens religioner kan være fælles om kernen, samtidig med at de beholder deres særpræg, deres trosindhold og praksis. I en fjern dal i Pyrenæerne findes dette mærkelige samfund, ukendt for menneskeheden af forståelige årsager, hvor den egentlige handling udspiller sig, og hvor der arbejdes på jordens fremtidige udvikling. Her er de sociale problemer løst, videnskabelig indsigt er langt forud for yderverdenen, ægteskab og samliv har fundet et dybere aspekt, men det onde har også fundet sin plads og spiller en overraskende rolle i udviklingen. Romanen er forfatterens bud på den universelle religion.

Damsholt, Sven:
The Door to Andorra
American translation needs a publisher.
Promotional copies on request.

Der er en Dickensk hygge og stemning over denne roman fra tyvernes London. I den gamle antikvarboghandlers baglokale strander en ulykkelig mand med bristede livsillusioner. Han fordyber sig i esoterisk litteratur, som den gamle tøvende giver ham adgang til, og med ét slag får han fat i tråden til noget der viser sig at være et tidligere liv. En mærkelig skæbne fører ham - nu en hovedrig  arving - til det sted, hvor han var offer for en forbrydelse. Han genopbygger stedet, og nu skal de samme personer fra tidligere udrede de indviklede tråde med hinanden. Der er en særlig atmosfære over denne bog; man glemmer den ikke når man har læst den, og man kommer tilbage til den igen og igen.

I tyvernes og tredivernes London vrimlede det med psykiske selskaber, der eksperimenterede med tantra og anden sexualmagi. Ikke alt var godartet og havde et ideelt formål; sort magi trivedes i bedste velgående og indfangede mange nysgerrige, der ønskede magt og selvudfoldelse.
Den trediveårige Ted Murchinsom, hjemsendt løjtnant fra Første Verdenskrig, inviteres til at deltage i et psykisk ekperiment, der involverer ham i en nokså problematisk kærlighedsaffære. Her gælder det at kunne skelne mellem hvidt og sort; hans ufrivillige deltagelse i et depraveret ritual bliver afgørende for ham og den sarte Ursula Brangwyn. Dion Fortune, hvis roman har stærke selvbiografiske træk, fortæller noget væsentligt om strukturen i kærlighedsforholdet mellem mand og kvinde.

Goethe har demonstreret sit mesterskab ved i denne lille fortælling at nedlægge en livsfilosofi, som i lige høj grad kan anvendes på et menneske, en verden og et univers. Eventyret er et kunstværk i sig selv, men det er ikke nok til at motivere dets stadige genoptryk. Det skyldes historien i al sin snørklede romantik om Kongesønnen, sjælen, der må over glemslens flod for at forenes med sin elskede, sin himmelske anima. Slangen, bevidsthedsbroen, der fører ham over. Og til sidst bryllupet, forløsningen, der genopretter den paradisiske tilstand.

Bogen er skrevet som roman med opdigtede navne, men i virkeligheden er den en selvbiografi. Som barn befinder hun sig i en verden, der er hende komplet fremmed og som voksen begynder hun at få glimt af sine tidligere liv. På et tidspunkt står hele hendes egyptiske tilværelse klart for hende; hun var pigen der blev forberedt til den store indvielse af ypperstepræsten Pthahhotep. I sit nuværende liv bliver hun under den anden verdenskrig berøvet alt hvad hun ejer, men vinder den større bevidsthed og ender i en yoga-skole i Schweiz. To forskellige årtusinder men den samme kvinde.

Det idealsamfund, som store dele af menneskeheden søger, finder den britiske journalist Will Farnaby på øen Pala. Det er skabt af en skotsk læge sammen med en buddhistisk maharaja og har eksisteret nu i et par menneskealdre. Man har lykkeligt undgået omverdenens "fremskridt", blot skabt en stat af lykkelige mennesker. Men Farnaby repræsenterer også en oliemagnat, der vil have fat i øens naturrigdomme. Inden han selv kommer til erkendelse af, hvad han er med til at ødelægge, er vejen banet så øens unge tronarving kan få sine magtønsker opfyldt - årtiers arbejde står i fare for at ødelægges på en enkelt nat. "Ø" er en roman med en række mennesker man føler sig tiltrukket af. At læse den er en oplevelse så stor, at man ikke helt er den samme som før man læste den.

J. Anker Larsen er den eneste danske forfatter, som er mystiker og har beskrevet sine transcendentale og immanente Guds-oplevelser. I ingen af hans bøger er dette så tydeligt gjort som i denne. Bogen er skrevet som roman, men det er ikke handlingen og personerne som bærer den - de er blot forfatterens midler til at delagtiggøre os i sine kosmiske bevidsthedsglimt, som han antagelig har oplevet dem i drengeårene og som voksen. Beskrivelsen er enestående i dansk litteratur, somme tider utrolig morsom og lun, somme tider så dyb at man må lægge den fra sig for at tænke over hvad der er sagt. "Sognet som vokser ind i himmelen" er en stor bog, skrevet af en stor sjæl, som det var vort held at få til landsmand.

Bogen handler om mennesker der søger og søger i håb om at finde de vises sten, den gyldne nøgle som skal lukke op for livet og lykken. Handlingen begynder i landsbyen - mellem kirkegården: de døde, dogmerne, fortiden - og de levende: legepladsen, børnene, livet, fremtiden. Den fortsætter i det københavnske miljø, hvor vi møder århundredeskiftets åndelige strømninger: teosofien, katolicismen, rationalismen, opfindere, drømmere og den konventionelle folkekirkekristendom. J. Anker Larsen vil ikke sige at kirken kan undværes, han frygter blot at den med sin stivnede teologi skal blive en dødningegrav. Den lykke mennesket søger er allerede vist os, da det blev sagt at vi skulle ligne ufordærvede, åbne, undrende, tillidsfulde børn der kan dvæle i nuet. "De Vises Sten" er J. Anker Larsens største roman, den vandt førsteprisen i den nordiske romankonkurrence i tyverne og blev kendt over hele den vestlige verden.

I drengens barndom "taler naturen til ham, fordi han er åben". Den er en Nærværelse, som han fører samtaler med. Han vokser op og bliver præst, en af dem der tror at læren er liv, hvorefter Nærværelsen bliver borte for ham. Bogen fortæller hvorledes den voksne lærer at åbne sig, så at Nærværelsen kan tale til ham igen. Ingen andre danske forfattere har som J. Anker Larsen skildret det tid-, rum- og stedløses tilstedeværelse i mennesket.

"Kærlighed til Gud som den trives hos folk i Skrøbely" er forfatterens undertitel til dens fire fortællinger, hvoraf den første hedder "Mit", den anden "Magten", og den tredje og mest betydningsfulde har givet navn til bogen. Den hjertensgode og velskabte Sine kan ikke sige nej til mændene, når de om aftenen kommer til hendes dør. Men så møder hun en dag vækkelsesprædikanten, der tordner mod kødets lyst. Det bliver hendes skæbne - og hans med; også han må erfare Satans magt, og det kommer der meget godt ud af til sidst. Den fjerde fortælling, "Kandidaten", der er forfatterens talsmand, sætter tingene på plads. Her løftes alt op og føjes sammen i et visdommens syn, som gør netop denne bog uforglemmelig.

I 1926 udsendte forfatteren denne bog, som hermed er udkommet i syvende oplag. Med den placerer han sig som en original naturmystiker i dansk litteratur. I For åben dør fortæller han ægte og selvfølgeligt om glimt af evig natur - øjeblikke hvor den nære virkelighed udvider sig til at omfatte altet og evigheden. Nogle vil genkende disse glimt; Anker Larsen gennemlevede dem og gjorde dem til livsførelse.

Hvor to verdener skærer hinanden, den synlige og den usynlige, forekommer der hvad man almindeligvis kalder en "overnaturlig hændelse". Historien er fuld af sådanne beretninger om afdøde eller højere væsener, der har grebet ind i menneskers hverdag for at hjælpe. Nogle af dem har været så smukke, at de er blevet genfortalt af forfattere og digtere som denne samling, der består blandt andet af fortællinger af Kahlil Gibran, Karen Blixen, Nikolaj Ljeskow og andre.

Med Gitanjali brød Tagore igennem i verdenslitteraturen, modtog nobelprisen i 1913 og blev med ét slag verdensberømt. Værket rummer tanker og forestillinger, der gennem årtusinder har været det indiske folks ejendom, men som ved hans berøring bliver levendegjort og nærværende. Hvad er hemmeligheden ved den indiske storhed? Den er ikke dogme, ikke bog men åbenbaringen af at al sandhed og kundskab er absolut og uendelig og venter - ikke på at blive skabt men på at blive genfundet i menneskets sjæl. Gitanjali er et langt kærlighedsdigt til den Gud der er menneskets inderste væsen.