Etik for en hel verden
Etik er en nødvendighed for vores og verdens velfærd. Og etisk levevis er en medfødt evne, vi deler med alle mennesker, uanset race og religion. Sådan mener Dalai Lama, der indsigtsfuldt og vidende om både gammel visdom og helt ny forskning indenfor bl.a. neurovidenskaben, fremlægger sin vision for en verdensomspændende etik baseret på indre værdier, medfølelse og retfærdighed. Hans mål er en menneskelig fællesetik, der rækker langt ud over religionernes og religiøsitetens domæne.
Dalai Lama giver desuden præcise anvisninger på, hvordan vi gennem målrettet træning i mindfulness kan få styr på destruktive følelser og opdyrke indre værdier - som tålmodighed, overbærenhed og generøsitet - og hvordan vi kan fokusere sindet og udvikle opmærksomhed på nuet. Dalai Lama (1935) er Tibets spirituelle leder, men omtaler sig selv som en almindelig munk. På grund af den kinesiske invasion af Tibet måtte han i 1959 flygte til Dharamsala i Nordindien, hvor han har boet lige siden. Hans utrættelige arbejde for fred og forsoning gav ham i 1989 Nobels Fredspris.
Etik for en hel verden - af Hans Hellighed Dalai Lama
Forlaget Visdomsbøgerne, 2013, 1. udgave, 1. oplag, 198 siderISBN: 9788791388019
Etik for en hel verden - af Hans Hellighed Dalai Lama
Forlaget Visdomsbøgerne, 2013, 1. udgave, 1. oplag, 198 sider
ISBN: 9788791388019